Har kunden altid ret?

anmeld haandvaerker

Der findes et utal af tjenester på nettet, der samler bruger- og kundeanmeldelser på alt fra frisører til restauranter – men hvordan skal man gennemskue om der er noget om snakken, når der er så mange forskellige ydelser at vælge imellem?

Jeg har som nogle af jer ved leget med tanken om at slutte mig til de mange mennesker, der bliver nybyggere i disse dage. I den forbindelse faldt jeg over siden anmeld-håndværker, der samler brugeres anmeldelser og erfaringer med håndværkere af forskellig slags. Og det er faktisk grunden til, at jeg er gået til tasterne idag. Jeg synes nemlig ideen om at samle forskellige fagområder under én hat giver rigtig god mening for os kunder – fremfor steder vi allesammen kender som Trustpilot, hvor alt er samlet og man hører om organiseret svindel osv.

Det tænker jeg i hvert fald, at mange andre brancher kan lære noget af. For mig skaber det en højere grad af tillid, og det er afgørende, når der er så mange spillere uanset om man skal have et håndværkertilbud eller finde det bedste teleselskab.

Work, work, work…

lp plade musik

 

For nogle vil dette indlægs titel måske bringe associationer til Rihanna og Drakes hit ’Work’, og andre får måske lyst til at tilføje endnu et ”work” efterfulgt af ”I don’t wanna work today”. Men inden I tror, jeg er gået fra forstanden vil jeg lige forsikre jer, at jeg ikke har tænkt mig at skrive noget indlæg om arbejde. Bevares, det er da skønt med et arbejde, men min fritid skal ikke bruges på at skrive om det :-)

Nej, jeg tænkte derimod, at jeg ville skrive lidt om al den musik, mit arbejde sørger for, at jeg kan komme til at opleve i løbet af foråret og sommeren. Læs: mine hårdoptjente penge, haha. Jeg skal selvfølgelig på Roskilde Festival, og jeg glæder mig! Jeg elsker simpelthen den uge – det dér med, at danskerne lader alle de almindelige normer ligge derhjemme og bare hilser, snakker og fester med hvem som helst. Det er jeg simpelthen FAN af. Det er sjovt, hvordan festivalen bliver et helt lokalsamfund i sig selv, og når den så slutter, så går man tilbage til de normale rammer. Anyways, på Roskilde er der jo altid maaaasser af god musik, og i år glæder jeg mig indtil videre til at se Odesza, Mac Demarco, Wiz Khalifa og meget, meget mere. Skal I afsted, og hvad glæder I jer mest til at se?

Ud over Roskilde, har jeg også været så heldig at anskaffe mig billetter til både Coldplay, Rihanna & Beyoncé. Så man må sige, det bliver en musikrig juli måned – men det passer mig virkelig også godt. Så kan vejret forhåbentlig følge med også, det er jo desværre Danmark i en nøddeskal. Man ved aldrig, om man kan regne med sommeren, eller ej. Og Roskilde med mudder til knæene er til gengæld noget, jeg nok aldrig bliver såååå stor fan af. Har I været til koncert med nogle af ovenstående før? Jeg har været til både Coldplay og Rihanna før, men aldrig Queen B – så det glæder jeg mig simpelthen så meget til :-)

Det må være nok musik for nu. Hav det lækkert, venner!

 

Kærligst, F.

Julen varer helt til påske…

FlybilletterHej alle sammen

Ej, hvor jeg altså synes, det har været en lang vinter. I dag sidder jeg og kigger ud på solskinnet, og jeg kan næsten ikke huske, hvornår jeg sidst har set solen skinne over København fra en skyfri himmel. Men jeg klager ikke, det er skønt! Selvom det – som ordsproget antyder det – lidt føles som om, at julen rent faktisk varer ind til påske (og desværre ikke gaveræset, kun vejret. Haha)

Men, men, men. Med påske kommer også fridage, hvilket for mig betyder familiepåskefrokost og måske en lille tur til en af Europas smukke storbyer. Jeg har slet ikke planlagt noget endnu, men åh – jeg sukker efter at opleve Rom eller Milano. Måske er det tanken om italienske is, der har bidt sig fast i mig, jeg ved det ikke – men jeg har virkelig længe haft trang til at slentre blandt italienere og lytte til tonerne af deres smukke sprog. Jeg forstår ikke et hak af det, men jeg elsker lyden af det og de store armbevægelser, der ofte hører med. Haha, åh. Nu bliver jeg vist lidt for kliché at høre på. NÅ – hvis turen ikke skulle gå til Italien, så ville jeg også elske at besøge Island. Jeg synes simpelthen, at Island er et af de steder i Europa, der, rent naturmæssigt, minder mig om New Zealands fortryllende landskaber – og på Island kan man jo opleve den first-hand på ryggen af en islandsk hest. For ikke at nævne hvalsafari, nordlys og en dukkert i den blå lagune. Hey – jeg sælger da Island mindst ligeså godt som de italienske byer, hva’?! :-)

Er der nogle af jer, der har nogle rejseplaner over påske, eller hvad står den på hos jer? Hvis ikke man skal rejse, kan man jo altid glæde sig over, at påske også betyder snaps og sild ad libitum (hvis man da er til sådan noget, haha). Jeg håber i hvert fald, at I får en god en af slagsen!

 

Kærligst, F.

GoT – It’s the final countdown!

Eeeeej, hvor jeg dog har glædet mig til dagen, hvor jeg kunne sige, at der nu næsten kun er én (ja: ÈN!) måned til sjette sæson af Game of Thrones har premiere. Juhuuu, det bliver næsten som at være 7 år juleaften igen, hvor dagen bare på ingen måde kan gå hurtigt nok. Ja, jeg glæder mig svært meget. Der har jo længe sværmet spoilere af forskellig art og forskellig længde, men i går blev den officielle trailer altså langt om længe skudt i luften. Og nøj, hvor ser det lovende ud. Uden at lyde alt for freaky, så tror jeg, at jeg så den ca. fem gange i træk bare for at prøve, om jeg kunne regne noget som helst ud. Det kunne jeg så ikke, men det må tiden så bare afgøre for mig.

Det, jeg glæder mig allermest til at finde ud af, er hvilken (og det er jeg nok ikke alene om) skæbne vores allesammens John Snow skal lide. Jeg hører selvfølgelig til dem, som har fulgt med i alle rygterne, og jeg må sige, jeg bare tilslutter mig håbet om, at han overlever, redder dagen og lever lykkeligt til sine dages ende. Haha – men det er nok lettere sagt end gjort. Har I set traileren endnu? Hvis ikke – så værsågod! :-)

Hvad synes I i det hele taget om GoT? Der er sikkert flere, der ikke er ligeså besatte af serien som jeg er, så jeg lover, at jeg nok skal lade være med at spamme bloggen for meget med det, haha.

Hav en dejlig aften – OG enjoy!

Kærligst, F.

NYT (FOR)ÅR, NYE TIDER

billede,blog, feb

Hej alle sammen

Jeg vil næsten vove at påstå, at jeg ikke er den eneste, der glæder mig til foråret rammer Danmark – og ikke kun, fordi det bliver lysere, men ej… Hvor jeg glæder mig til lunere nætter, tyndere jakker, kaffe på fortovene og bare fødder i skoene. Det bliver så godt! Jeg synes virkelig, det har været en lang vinter… Men jeg har også haft virkelig travlt med studiet, hvilket også har resulteret i min manglende aktivitet her på bloggen. Som altid er jeg jer evigt taknemmelig for stadig at følge med! Jeg lover (og denne gang mener jeg det!) at blive bedre til at holde bloggen ved lige. Jeg går heldigvis et langt mere overskueligt semester i møde, så det burde kunne lade sig gøre denne gang :-)

Og fordi jeg får lidt mere tid mellem hænderne, har jeg besluttet mig for at renovere mit lille hjem. Eller, det vil sige, lave lidt om i indretningen og spice det hele lidt op. Jeg elsker at lade mig inspirere af magasiner som Boligliv, Bo Bedre og RUM. Og så er der jo sååå mange fine interiørblogge som virkelig forstår, at smuk indretning ikke behøver koste en bondegård. Hvilke magasiner og blogge er jeres favoritter?

Jeg går og leger lidt med tanken om at male en af mine vægge i stuen i en farve – jeg er ude i noget ala en mat blå eller grå. Hvad tror I, ville være flottest? Jeg tror, det kunne se så fint ud. Og nu, hvor jeg næsten ikke kan vente på foråret, har jeg tænkt mig at bringe det ind i hjemmet. Det kræver kun et par planter og en påskelilje eller to, så er der allerede dømt organisk indretning ftw. Haha :-)

Har I nogle andre tips til ny indretning derhjemme? Eller måske en boligblog, I synes har fingeren på pulsen? I må endelig dele ud af tips og tricks, jeg er meget interesseret i alle jeres tanker og ideer.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg lige indskyde et (meget forsinket) godt nytår. Jeg håber, I alle kom godt ind i det nye år og har haft en god start. Et nyt år betyder også nye tider (snart forår, juhuu). Jeg håber, I er ligeså spændte og glade over at gå lysere tider i møde! Glæder mig til at dele det hele med jer!

 

Kærligst, Frederikke

Efterhånden er det efterår…

Efterårshygge

Hej alle sammen

Først og fremmest – undskyld mit laaaange fravær. Det lyder måske som en dårlig undskyldning, men vi har oplevet en masse dumme, tekniske vanskeligheder på bloggen, og så går tiden med skole, arbejde og alt muligt andet jo altså også bare. Nu skulle der heldigvis gerne være styr på det, så jeg håber, at I stadig læser med :-) jeg er i hvert fald stærkt tilbage!

Efteråret har efterhånden indhentet os, og det betyder mørke aftener, syge danskere på stribe og masser af stearinlys og hygge. Personligt er sidstnævnte min absolutte favoritdel af efteråret. Man behøver ingen undskyldninger for at blive liggende under dynen hele dagen, holde filmaftener med veninder, varm kakao (med flødeskum, selvfølgelig) og investere i en masse lune trøjer og jakker. Og hvis man absolut vil ud i kulden, så er der al mulig god grund til at ende i et varmt biografsæde. Hvilket leder mig hen mod mit spørgsmål til jer: hvad skal I se i løbet af efteråret? Jeg synes altid, der kommer så mange gode film i efteråret – måske en smart strategi 😉

Jeg går og venter i spænding på, at kalenderen rammer d. 18 november, så jeg kan komme ind og se sidste del i den famøse Hunger Games triologi. Jeg har godt nok allerede læst bøgerne, men jeg glæder mig simpelthen så meget til at få historien visualiseret. Det er måske en af de film, der tiltrækker flere piger end drenge, men så er det godt, at den famøse James Bond også lige er skudt af stablen på det store lærred, og der er vel ikke mange, der ikke glæder sig til at gense heltene fra Star Wars. Jeg gør i hvert fald! :-)

Ej, hvor det er dejligt at være tilbage på bloggen – fra nu af vil jeg spamme jer, bare vent! Det er godt, julen venter lige om hjørnet, det giver altid anledning til en masse spændende indlæg.

Indtil da – nyd efteråret og kulden! I hvert fald med at blive indenfor 😉

Kærligst, F.

Har grinet af den her video hele dagen! Haha!

En reminder om at få styr på det blå kort!

det blå sygesikringskort infografik

Hej folkens!

Hermed en lille opfordring fra mig om at få skaffet sig det blå kort, til når I skal ud at rejse igen – det er vel snart sommer? :-)

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om Det Blå Kort, som det er enormt vigtigt for alle jer rejselystne typer at få anskaffet hurtigst muligt, hvis I har planer om at rejse rundt i Europa i løbet af sommeren. I kan anskaffe jer kortet her – husk at have jeres NemID klar.

Desuden har jeg også vedhæftet en virkelig praktisk og informativ oversigt, eller infografik, som man også kalder det, som Expedia står bag. Hvis I ikke ved, hvad det er, så er det sådan et online rejsebureau.

I kan selv få lov til at læse detaljerne, men en af de vigtige ting, der står, er, at man fra den 1. august sidste år ikke længere er dækket “på danske vilkår”, når man rejser rundt i Europa. Det er med andre ord ikke gratis at blive lappet og repareret, hvis man kommer på sygehuset under ferie i udlandet. Jo, nogle steder, men ellers er man dækket på de vilkår, som landets indbyggere normalvis er, hvis de kommer til skade. Det er en ret vigtig detalje, og derfor kan der også være en fordel i at anskaffe sig en rejseforsikring ved siden af. Så er man i hvert fald dækket med skjold, vandtætte skodder og elverstøv, og hvad man nu ellers kunne finde på at beskytte sig med. :-)

Indlægget fortsætter under infografikken…

Husk at bestille det blå sygesikringskort inden d. 1. august

Lavet af Expedia.dk. Få denne infografik til din hjemmeside her.

 

Mine personlige rejseplaner er imidlertid ikke helt på plads endnu – men de involverer i hvert fald en stor spand sol og alt, hvad der dertil hører! Om det bliver strand eller ski ved jeg ikke endnu. Måske en vandretur i det spanske?

I hvilken retning stikker dine ferieplaner? :-)

Vi høres ved på den anden side af solsiden!

 

Bh, F

Original Onsdag – “talk samples to me!”

saxofon

Hej allesammen derude

Så er der en ny Original Onsdag til jer, som I kan more jer lidt over.

I min research til denne Original Onsdag er jeg simpelthen faldet over nogle af de fedeste numre. Det er helt utroligt at høre, hvor mange af de største hits der egentlig er tyvstjålet. Og det er lidt det, jeg vil vende med jer kort i dag.

For i netop musikken ser man det som tyveri, hvis man låner hos andre. Det er udtryk for mangel på kreativitet og udtryk for en hurtig løsning.

Og det er en enormt stærk kraft, der dominerer, som jeg tror, det er svært at modarbejde. Man kan også sige, at musikindustrien gør ikke meget for at give udtryk for, at de har lånt deres ideer hos andre.

Derfor er den slags compilation-videoer, der ligger på youtube, enormt vigtige. Det er nemlig her, man får indblik i det. Så kan være kritisk over for den etablerede musikindustris kreativitet, eller man kan embrace det faktum, at gode, gamle sange får et nyt take og kommer frem i lyset på deres helt egen måde.

Uanset hvordan man ser det – her er et fantastisk/grelt tilfælde (alt afhængig om man er ja-hat eller nej-hat :) )

God onsdag derude! 😀

-F

Når de sociale medier har magten

tastatur sociale medier

Hej folkens
I denne uge er det social media week her i København, og derfor er det også på sin plads, at jeg skriver lidt kort om, hvordan den slags egentlig kan bruges. Man studerer vel kommunikation :)

Først vil jeg vise lidt om Twitters magt, dernæst lidt om hvordan Facebook kan bruges.
Inden jeg går i gang med at udfolde de to eksempler, jeg har, skal der lige lyde en kritik af hashtagget for ugen: #smwcph. Ja, ja, det er da dækkende for hvad der sker. Men det er grimt, uæstetisk og ikke særlig mundret. Det er ikke lige min kop te, i hvert fald!

Nå, nu lidt om dagens udvalgte hashtag: #tingArzrouniikkegraederover.

Christopher Arzrouni, debatredaktør og lederskribent på Børsen, har i forbindelse med terrorangrebet på København, som jeg skrev om her, udtalt, at han er i tvivl om Thornings tårer ved mindeceremonien. Var tårerne bare snyd og ballade og et forsøg på at forstærke den afledte statsmandseffekt? Vi ved det ikke, og det er i grunden også ligegyldigt. Det bedste ved flygtige medier er samtidig også dets forbandelse, i hvert fald efter min mening. For nok er det Arzrounis ærinde som borgerlig debattør og repræsentant for et liberalt medium at stille sig kritisk over for Thornings politik. Men ikke over for hendes personlige følelses- og privatliv – det er skattesagen et godt eksempel på, at der ikke kommer noget godt ud af.

– Og hvem kommer så på banen, når en borgerlig laver en umotiveret glidende tackling på statsministeren? Det gør internettet. Frej Elbæk startede derfor hashtagget #tingArzrouniikkegraederover, der inkluderede billeder af Bambis døde mor, det at komme for sent til udsalget i Hay i Pilestræde og andre mere voldelige situationer som det at blive sparket hårdt i skridtet. Alt sammen morsomt i konteksten, og netop konteksten var det, der gjorde, at folket bed på krogen. Og blev hængende. Som rasende fodboldhooligans bød Folkedomstolen anno 2015 det nye hashtag velkommen på banen. Dommeren vendte ryggen til, og nu får Arzrouni nok et par dages karantæne af chefen mod at udtale sig. Han har nok også brug for det oven på den groggy omgang…

Sociale medier kan dog bruges til andet end at kaste molotov-pundtegn over hegnet og håbe på det bedste. De kan også gøre godt, og det skal det sidste eksempel handle om.

Det er dugfriskt. Det er fra noget så tørt som Folketingssalen. Og så er det Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance. På den måde har vi i dag på bloggen både formået at angribe og rose en liberal, og så slipper vi for at diskutere mit politiske ståsted – det er nemlig larmende irrelevant! :-)

Ammitzbøll har skullet udtale sig om sin holdning til tingenes tilstand på landets fødeafdelinger. Da han er homoseksuel og derfor får svært ved at bære rundt på børn i maven, spurgte han i et opslag på Facebook om hjælp til at blive klogere på den komplekse problemstilling. I denne video fortæller han om, hvilke ting han har lært af de mange henvendelser, han har fået.

Sådan kan sociale medier altså også bruges! Til det gode, og til det onde :-)

Hav en god uge derude. Både i virkeligheden og på nettet!

 

– F